Lars Hjortshøj er klar til havnefesten
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst gik glip af Juelsminde Havnefest, men jeg er sikker på at jeg heller ikke kommer til at mangle ved dette års udgave. Havnefesten har netop offentliggjort den kendte komiker Lars Hjortshøj som hovednavn på stand-up programmet i festen. Komikeren er blandt andet kendt for sin rolle som Robert i Langt fra Las Vegas. Udover Hjortshøj, så er Martin Nørgaard og Mark Le Fevre også en del af det sjove program, som vil få folk til at grine til festen.
Jeg har allerede skaffet mine billetter til showet og hvis du endnu ikke har sikret dem, så bør du måske overveje det. Standup-showet er først den 12. juli, men det har været udsolgt de sidste tre år og med Hjortshøj på programmet bliver det nok også udsolgt igen i år.
Thomas Helmig og Magtens Korridorer synger i Juelsminde
Hele havnefesten løber fra den 11. til den 15. juli og jeg glæder mig også til den gratis koncert med RIGTIGE MÆND, som står på scenen når Nørgaard, Le Fevre og Hjortshøj har takket af. Derudover kommer Thomas Helmig og Decco Band og spiller om fredagen, mens det er Magtens Korridorer og Lars Lilholt Band, der står for underholdningen om lørdagen. Hvis du ikke kan være med til alle festlighederne, så kan man følge Juelsminde Havne på Instagram med hashtagget #verdensbedstehavnefest, som de nok lever op til med det fantastiske program for 2018.
Renovering af Juelsminde havneplads
Havnepladsen går generelt en spændende tid i møde. Det blev for nyligt offentliggjort skitser for hvordan den skal arrangeres. Blandt andet skal pølsevognen og slæbepladsen flyttes. Generelt er der et fælles ønske om at havnepladsen skal blive til et aktivitets- og opholdsområde, hvor man har lyst til at være hele året rundt.
Planen er en del af en renovering, som skal kunne sikre området mere mod højvande end det allerede kan klare i dag. Pt. kan havnepladsen i dag modstå 1,7 meter højvande og når øerne, som er en del af planerne, bliver placeret på strategiske punkter på pladsen, vil havnepladsen kunne modstå 2,5 meter højvande.
Sidste sommer købte Hedensted Kommune, som er den kommune Juelsminde høre til, mobile diger, som kan udrulles, hvis vandstanden i byen når et kritisk niveau. Det gjorde kommunen blandt andet fordi Juelsminde er et af de ti steder i Danmark, som er udpeget til at være i fare, hvis vandstanden stiger i havnen.